Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mølleåen

Oprindelige forfattere BuNi og HCJ Seneste forfatter Redaktionen

Mølleåen, Nordsjællands længste å, 36 km med et afvandingsområde på 126 km2.

Mølleåen udspringer 33 m.o.h. ved vandskellet lidt vest for Bastrup Sø og løber herfra gennem Farum Sø, Furesøen og Lyngby Sø til udløbet i Øresund ved Strandmøllen. Åen løber i brede dale fra istiden, som den ikke fylder ud, og som er bevokset med ellesump og rørskove.

Mølleåens løb er kraftigt reguleret. Furesøens store reservoir giver det nedre åløb en ret jævn vandføring, normalt 300-400 l/s, hvilket sammen med et fald på 19 m over åens nederste 9 km har dannet baggrund for vandmøllerne mellem Lyngby og udløbet.

Annonce

Også i åens øvre løb findes to nu tilgroede damme efter de nedlagte Hestetangsmøller. Mellem Furesøen og Lyngby Sø blev det snoede åløb rettet ud i slutningen af 1800-t. som led i Københavns befæstning.

Det meste af ådalen er siden 1940'erne blevet fredet eller på anden måde beskyttet. Både åen og dens omgivelser er stærkt udnyttet til rekreative formål.

Historie

For at udnytte Mølleåens betydelige vandkraft blev der allerede i middelalderen foretaget opdæmninger på strækningen fra Furesøen til udløbet i Øresund og anlagt ni vandmøller, der især blev anvendt til maling af mel.

Nymølle.

Nymølle.

Efter 1600 blev der ved en række af opdæmningerne anlagt industrivirksomheder, som var blandt samtidens største, og Mølleådalen er derfor blevet kaldt dansk industris vugge.

Selv efter at vandkraft var ophørt med at være det vigtigste drivmiddel for industrien, fortsatte udbygningen af virksomhederne, og der blev ved åen fremstillet tekstilvarer, jern- og metalvarer, papir samt våben og ammunition.

På grund af den isolerede beliggenhed blev der også flere steder af fabriksejerne bygget boliger til de ansatte. Først efter 1950, da det af beliggenhedsmæssige grunde blev svært at foretage tilpasninger til nye krav til industribyggeri, er virksomhederne gradvis blevet lukket, men en række betydelige fabriksanlæg, der nu anvendes til andre formål, præger stadig området.

Blandt virksomhederne i Mølleådalen i den industrielle storhedstid var Brede (kobber- og messingværk, senere klædefabrik, nu under Nationalmuseet; se også Brede Værk), Rådvad (knivfabrik) og Strandmøllen (papirfabrik).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bue Nielsen, Hans Chr. Johansen: Mølleåen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129496