Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lynæs

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Lynæs Havn

Lynæs Havn

Lynæs, den sydlige del af Hundested. I 1800-t. var den et selvstændigt og vigtigt fiskerleje og fik havnebassin i 1860'erne. 1 km nord for havnen blev Lynæs Kirke opført i 1901.

I 1900-t. er udviklingen især foregået i Hundested; fiskeriet fra Lynæs er næsten ophørt, og havnen udvidet til at rumme ca. 500 lystbåde. Lynæs Fort blev anlagt under 1. Verdenskrig og afhændet af forsvaret i 1995 efter at have haft kursusvirksomhed her siden 1962.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1691 som Lydens Sand, 1720 Lydens Odde, måske gammeldansk *Liutnæs 'det stygge, farlige næs'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Lynæs i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119435