Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Esrum Sø

Oprindelige forfattere BLMa, HKuhl og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Esrum Sø.

Esrum Sø.

Esrum Sø, sø ved Fredensborg i Nordsjælland. Den 17 km2 store, næsten rektangulære sø er ca. 8 km lang og ca. 2 km bred; den er Danmarks tredjestørste sø (Arresø størst, derefter Stadil Fjord). En stor del af søen er 15-20 m dyb, og den maksimale dybde er 22 m. Et volumen på 230 mio. m3 gør søen til landets vandrigeste. Vandspejlet er 9 m over Kattegat, og oplandet kun tre gange søens areal. Vandudvekslingen er langsom, ca. 13 år. Mod vest begrænses søen af randmoræner i Gribskov, mod nord og øst af uregelmæssige morænebakker, der er dyrkede undtagen omkring Fredensborg. Søbredden er meget stenet og præget af bølgeslag og isgang og har derfor ringe siv- og rørvegetation. Søens dybere bund er dækket af næringsrigt mudder, der om sommeren bliver næsten uden ilt, fordi det kølige bundvand ikke blandes op med det varme og lettere iltholdige vand i overfladen; i vinterhalvåret bringer vindens omrøring ilt til bunden. Dansemyggelarver dominerer bundfaunaen. Esrum Sø er i biologisk balance og naturligt næringsrig, eutrof, samt en af de reneste søer af denne type i Danmark. Den har Danmarks rigeste bundfauna, og fiskebestanden er sund.

Esrum Sø. Grov skitse af Esrum Kanal, der fra 1805 til ca. 1870 udgjorde et ekstra afløb uden om møllen. Kanalen fungerede som vandvej for pramme med brænde til Sjællands nordkyst og herfra til København. I dag er kanalen uden vand, og kan ses i terrænet langs en natursti.

Esrum Sø. Grov skitse af Esrum Kanal, der fra 1805 til ca. 1870 udgjorde et ekstra afløb uden om møllen. Kanalen fungerede som vandvej for pramme med brænde til Sjællands nordkyst og herfra til København. I dag er kanalen uden vand, og kan ses i terrænet langs en natursti.

Søen har stor naturvidenskabelig værdi og er en af de bedst undersøgte søer i verden, takket være Ferskvandsbiologisk Laboratorium i Hillerød (fra 2013 København) hvis studier af bundfaunaens biologi over meget lang tid, såkaldte tidsserier, har vakt international interesse.

Spildevand fra Fredensborg ledes ikke længere ud i søen, og sejlsport og lystfiskeri søges reguleret. I 1800-t. lå der vaskerier i Sørup, der benyttede søvandet; sceneriet er kendt fra malerier af H.O. Brasen fra 1880'erne.

Annonce

Esrum Sø har afløb mod nord gennem Esrum Å, der løber gennem byen Esrum, som siden middelalderen har haft vandmølle. Erhvervsfiskeriet ophørte i 1997, og der drives ikke jagt på søen. I fuglereservatet Møllekrogen i søens sydlige ende er adgang forbudt, men det kan overskues fra to fugletårne. Esrum Sø indgår i et EF-habitatområde.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen, Hans Kuhlman, Lars Serritslev: Esrum Sø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72323