Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danneskioldske Kanal

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Kanalen med svingbro ved Næstved.

Kanalen med svingbro ved Næstved.

Danneskioldske Kanal, Næsbyholm Kanal, omformning af Susåen mellem Bavelse Sø og Karrebæksminde (1810-12). Åen blev gjort sejlbar for pramme med brænde, bl.a. ved uddybning til godt 1 m og ved anlæg af sluser. Kanaliseringen, der er tidstypisk, blev foretaget samtidig med en tilsvarende ved Gudenåen og Esrum Å, kun 50 år før kul, dampmaskiner og jernbaner kvalte interessen for åtransport og storsalg af brænde. Det private initiativ kom fra Næsbyholms godsejer Greve C.C.S. Danneskiold-Samsøe (1774-1823).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Danneskioldske Kanal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61319