Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Avnø

Oprindelige forfattere HKuhl og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Avnø Naturcenter åbnede i 2004. Indtil 1993 benyttedes bygningerne af Flyvestation Avnø.

Avnø Naturcenter åbnede i 2004. Indtil 1993 benyttedes bygningerne af Flyvestation Avnø.

Avnø, lavtliggende halvø i Avnø Fjord 12 km nordvest for Vordingborg. Avnø er oprindelig en ø, der blev landfast med halvøen Svinø efter udtørring af Svinø Nor.

Stednavnet kendes fra ca. 1376 som Agnø, snarest øen, hvor man finder (rigelig) agn 'fiskemadding'.

1931-93 var Avnø militær flyveskole, indtil 1940 for marinen, efter krigen også for Hærens Flyvertropper (1946-50), og 1950-93 for Flyvevåbnet. Flyveskolen flyttede til Karup i 1993, og i 2004 blev Avnø Naturcenter og Naturskole indviet i den militære flyveskoles tidligere bygninger.

Avnø, Avnø Røn og omgivende områder af Avnø Fjord (i alt 1358 ha) blev fredet i 2001-02 og ejes af Miljøministeriet.

Annonce

Avnø Fjord er del af et EF-fuglebeskyttelsesområde og et Ramsarområde.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman, Lars Serritslev: Avnø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42594