Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Allindelille Fredskov

Oprindelige forfattere HKuhl og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Flueblomst. Ophrys insectifera er den eneste skandinaviske art og er især talrig på Øland. Den spinkle plante er op til 50 cm høj.

Flueblomst. Ophrys insectifera er den eneste skandinaviske art og er især talrig på Øland. Den spinkle plante er op til 50 cm høj.

Allindelille Fredskov, del af et større skovområde, 8 km nord for Ringsted. Det er en dårligt voksende bøgeskov, fordi den står næsten uden jordbund oven på et kridtlag.

Skoven og især dens lysninger har, og havde navnlig tidligere, en artsrig og sjælden flora af urter. Orkideen flueblomst har sit eneste danske voksested her.

Fra 1257 Alunde paruum, Allinde er afledt af al 'elletræ' med endelsen -und 'område med ellebevoksning'.

Skoven har i mere end 300 år været ejet af Københavns Universitet, men blev i 2011 købt af Danmarks Naturfond.

Annonce

Allindelille Fredskov er EF-habitatområde (114 ha).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman, Lars Serritslev: Allindelille Fredskov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36147