Saksfjed Inddæmningen, fredet, inddæmmet område (1100 ha) på Lolland ca. 8 km sydøst for Rødby. Efter stormflodskatastrofen i november 1872 opførtes diger langs 63 km af Lollands sydkyst. Ved Saksfjed blev diget bygget tværs over barreøerne Tjørnebjerg og Brunddragene ned mod øen Hyllekrog, der først blev landfast med Lolland efter en storm i 1951. Dræningen af fjordområdet bag digerne ved hjælp af pumpestationen ved Billitse Mølle på østdiget blev først afsluttet i 1950'erne.

Ved Brunddragene er der en fin sandbadestrand med 5 m høje klitter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig