Majbølle Nor, fuglereservat på Lollands nordkyst umiddelbart vest for Guldborgsundtunnelen. Det oprindelige Majbølle Nor blev i 1923 inddæmmet, udtørret og forvandlet til agerland. Da ændrede jordbundsforhold umuliggjorde dyrkning af afgrøder, blev 34 ha overdraget til Storstrøms Amt i 1988. Området blev indhegnet og gjort til fuglereservat i 1991 og er nu naturlig strandeng.