Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holeby

Oprindelig forfatter JeWin Seneste forfatter Redaktionen

Sofiehøj, Maribo Seed

Sofiehøj, Maribo Seed

Holeby, by på Sydlolland; 1447 indb. (2014). Byen var indtil 2007 administrationscentrum for Holeby Kommune, men indgår nu i Lolland Kommune.

Holeby har været domineret af to virksomheder: Maribo Seed (tidl. Danisco Seed, grdl. 1920), der forædler og producerer frø, samt motorfabrikken MAN B&W Diesel A/S, grundlagt som Holeby Dieselmotorfabrik A/S i 1919. Meget af motorfabrikkens produktion rykkede omkring 2005 til Frederikshavn, hvilket skabte en del arbejdsløshed i Holeby.

Annonce

Byen kendes 1356 som Horreby, af glda. *hori, hora 'sump' og -by.

Mellem de store virksomheder og den gamle landsby i vest er der i 1970'erne vokset et parcelhuskvarter frem. Holeby har store erhvervsarealer, men som helhed er områdets befolkningstal faldet jævnt siden 1960'erne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Winter: Holeby i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92369