Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vestamager

Oprindelig forfatter TEne Seneste forfatter Redaktionen

Vestamager, inddæmmet område på Amager, ca. 25 km2. Området blev fredet i 1990 og indgår i et større sammenhængende, bynært naturlandskab. Området inddæmmedes under 2. Verdenskrig med en 13 km lang dæmning og var 1943-83 et lukket militært skydeterræn. Herefter fik offentligheden adgang, idet dog visse arealer forblev afspærret. Bygningen af Ørestad medfører, at dele af fredningen inddrages til trafikanlæg og bebyggelse.

Under inddæmningen blev Vestamager en betydningsfuld fuglelokalitet med mange sjældne ynglefugle. Senere begyndte området at gro til, og de fleste fugle forsvandt, men med en begyndende naturplejeindsats og især efter en vandstandshævning i 1996 har området genvundet sin betydning og er nu udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thyge Enevoldsen: Vestamager i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179609