Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vangede

Oprindelig forfatter BuNi Seneste forfatter Redaktionen

Vangede, oprindelig landsby, nu bydel med etageejendomme og parcelhuse i Gentofte Kommune nord for København; 9744 indbyggere (i sognet, 2007). Bydelen havde tidligere kun få butikker, men i 1995 opførte IKEA et storcenter ved Nybrovej med butikker for lavprisfirmaer. Vangede Kirke fra 1974 er tegnet af J.O. von Spreckelsen.

Stednavnet kendes fra 1346 som Wangwethæ, af substantivet vang og substantivet gammeldansk with 'skov', se -ved.

Vangede var traditionelt præget af håndværkere og arbejdere i modsætning til de mere velhavende østlige dele af kommunen. Miljøet blev levende skildret af Dan Turèll i Vangede billeder (1975).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bue Nielsen: Vangede i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178464