Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Roskilde - historie

Oprindelig forfatter EVerw Seneste forfatter NL

Roskilde. Christian 9.s ligtog i 1906 på vej fra Roskilde Station til Roskilde Domkirke, hvor alle de danske konger siden 1536 er blevet bisat. Kortegen passerer her Hestetorvet; husene er smykket med sørgeguirlander, og Algade bestrøet med gran. Kongens kiste transporteres på en hestetrukken katafalk; bag den går bl.a. Frederik 8. og kronprinsen, den senere Christian 10. (med fjerbusk).

Roskilde. Christian 9.s ligtog i 1906 på vej fra Roskilde Station til Roskilde Domkirke, hvor alle de danske konger siden 1536 er blevet bisat. Kortegen passerer her Hestetorvet; husene er smykket med sørgeguirlander, og Algade bestrøet med gran. Kongens kiste transporteres på en hestetrukken katafalk; bag den går bl.a. Frederik 8. og kronprinsen, den senere Christian 10. (med fjerbusk).

Roskildes ældste bebyggelse opstod som en handelsplads ved den inderste vig af Isefjord, hvor en række sjællandske landeveje mødtes. I dette område blev der allerede i 1000-t. opført to kirker, Sankt Jørgensbjerg Kirke og en trækirke, påvist under Sankt Ibs Kirke i Vindeboder (Vendernes boder). Ved arkæologiske udgravninger i 1997 i den gamle havnefront blev otte middelalderskibe fundet, hvoraf det ældste er dateret til 1030.

Den egentlige bydannelse fandt dog sted på det højtliggende plateau syd herfor, hvorfra de talrige kilder sprang, der gav byen navn. Her opførte Harald 1. Blåtand ifølge Adam af Bremen en trækirke, viet til Den Hellige Trefoldighed. I tilknytning hertil er formentlig opført den kongsgård, som omtales hos Saxo i forbindelse med blodbadet i Roskilde 1157, men hverken trækirke eller kongsgård er endnu arkæologisk påvist. Adam af Bremen omtaler omkring 1070 Roskilde som "Sjællands største by og danernes kongesæde", og det var som konge- og bispeby, at Roskilde udviklede sig til at blive et dynamisk center i middelalderen med domkirken som samlende midtpunkt.

Roskilde blev bispesæde ca. 1020, og ca. 1170 påbegyndte biskop Absalon opførelsen af den nuværende teglstenskirke som den tredje stenkirke på stedet. Under de følgende fem biskopper, alle af Absalons Hvideslægt, blev byggeriet fuldført ca. 1275 og afsluttet med en tilknyttet bispegård og en latinskole.

Annonce

Under borgerkrigen mellem kongsemnerne lod Svend Grathe ca. 1150 Roskilde omgive med en byvold. Arealet inden for volden udgjorde den for en middelalderby betragtelige størrelse af ca. 73 ha, og på dette område blev der foruden domkirken opført i alt 12 sognekirker, nemlig Alle Helgens, Sankt Budolfi, Sankt Dionysii, Sankt Hans, Sankt Laurentii, Sankt Mikkels, Sankt Mortens, Sankt Nicolai, Sankt Olai, Sankt Paul, Sankt Peder og Vor Frue. Hertil kom fem klostre, Gråbrødre, Sankt Agnes, Sankt Clara, Sortebrødre og Vor Frue. Uden for voldene lå kirkerne Sankt Jørgensbjerg og Sankt Ibs.

Roskilde var gennem middelalderen præget af de meget store rigdomme, som Roskildestolen med dens 36 kannikker bestyrede. I 1370 ejede den 2600 bondegårde på Sjælland og ved Reformationen i 1536 hver fjerde. Efter middelalderen blev det andre tider for Roskilde. Kongens satsning på København fra 1400-t.s begyndelse var det første anslag mod byens status, og med Reformationen forsvandt det rige præsteskab og de mange kirkelige institutioner.

Jernbane. Roskilde Station blev indviet 26.6.1847, men hovedbygningen, der her ses, stod først færdig i foråret 1848. Bygningen gennemgik omfattende restaurering i 1997.

Jernbane. Roskilde Station blev indviet 26.6.1847, men hovedbygningen, der her ses, stod først færdig i foråret 1848. Bygningen gennemgik omfattende restaurering i 1997.

Byens forsøg på at fastholde en økonomisk udvikling kuldsejlede i 1600-t., da pest, svenskekrige og talrige bybrande drænede Roskilde for kræfter. Midt i 1700-t. vendte udviklingen, men først fra 1835 markerede byen sig igen som politisk centrum, da den rådgivende stænderforsamling afholdtes i Palæet. Anlæggelsen af jernbanen mellem København og Roskilde i 1847 fastholdt Roskilde som et trafikalt centrum og lagde dermed grunden til en gunstig udvikling for erhvervsliv og industri. Fra midten af 1800-t. har byen haft en hastigt voksende befolkning, og økonomisk fremgang har siden præget Roskilde.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ernst Verwohlt: Roskilde - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152713