Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Roskilde - arkitektur og museer

Oprindelig forfatter IMoer Seneste forfatter KBcke

Roskilde. Palæet, der huser Museet for Samtidskunst med Domkirken i baggrunden til venstre

Roskilde. Palæet, der huser Museet for Samtidskunst med Domkirken i baggrunden til venstre

Ved Stændertorvet ligger Palæet fra 1733; Absalonbuen (ca. 1210) forbinder Palæet med domkirkens kor. Ved Stændertorvet står Rådhuset (1884) i nygotisk stil, sammenbygget med Sankt Laurentii Kirkes tårn fra ca. 1500.

Nord for Absalonbuen ligger Konventhuset (1400-t., ombygget 1857-59 af Ferdinand Meldahl), der 1812-1961 rummede Stiftsbiblioteket; øst herfor Roskilde Kloster (tidligere adeligt jomfrukloster), hvis ældste bygninger er fra 1500-t. Stationsbygningen fra 1847 (senere om- og udbygget) er Danmarks ældste.

På fjordbredden ligger Vikingeskibsmuseet, opført 1967-68 efter tegning af Erik Chr. Sørensen, et hovedværk i dansk brutalisme, fredet i 1994; 1997-99 byggedes Museumsøen tæt ved. Kapelkrematoriet ved Østre Kirkegård (1961) og Klostermarkskolen (1965) er begge opført af Henning Larsen, Roskilde Amtsgård (1974-76) af Knud Munk.

Annonce

Vikingeskibsmuseet.

Vikingeskibsmuseet.

Palæet øst for domkirken er efterfølgeren for den middelalderlige bispegård, der blev nedbrudt i 1732. På grunden byggede Lauritz de Thurah året efter det nuværende barokanlæg, bestående af en toetagers hovedbygning og tre lavere fløje, der forbindes af buede arkader.

Huset tjente bl.a. til ophold for kongefamilien, især ved kongelige begravelser, og i 1835 afholdtes den rådgivende stænderforsamling her. Palæet rummer nu bl.a. stiftsøvrighed, bispebolig og Museet for Samtidskunst.

Roskilde Museum, grundlagt 1929 og åbnet 1931, er kulturhistorisk museum for Roskilde og omegn. Det rummer rige arkæologiske samlinger fra oldtid og middelalder; de øvrige faste udstillinger omhandler bl.a. Heden og hedebosyning, legetøj fra 1800-t. og forfatteren Gustav Wied, der boede i byen 1897-1914.

Gustav Wieds hus Kastellet.

Gustav Wieds hus Kastellet.

Siden 1982 er Roskilde Museums Købmandsgård, Brdr. Lützhøfts Eftf., drevet som levende museum med butikssalg fra et genskabt varelager svarende til tiden ca. 1910-20.

Vor Frue Kirke rummer dele af en oprindelig treskibet frådstensbygning med apsider på både kor og sideskibe, sandsynligvis opført for biskop Svend Nordmand (1073-88). Gennem middelalderen var Vor Frue Kirke dels sognekirke, dels kirke for et benediktinernonnekloster (grdl. ca. 1160) og blev flere gange udvidet. Efter Reformationen blev den atter reduceret, formentlig bl.a. ved bybranden 1599, og hårdhændet restaureret i 1865. Altertavle og prædikestol er skåret af Roskildemesteren Brix Michgell i 1620'erne.

Skt. Jørgensbjerg Kirke.

Skt. Jørgensbjerg Kirke.

Sankt Jørgensbjerg Kirke var i middelalderen både sognekirke og kirke for byens Sankt Jørgensgård, dvs. spedalskhedshospital. En lille frådstenskirke med kor, skib og tårn, opført ca. 1030 som en af landets ældste stenkirker, er gået forud for den nuværende højt rejste romanske frådstenskirke fra ca. 1100 med særprægede rundstave på hjørnerne og på skibets langmure. Det sengotiske tårn har rummet et galleri, antagelig for de spedalske.

Sankt Laurentii Kirke lå nær ved domkirken. En første kirke blev bygget af træ i 1000-t., en anden med apsis, kor og skib af frådsten ca. 1125. Et tårn af munkesten med kridtstensbælter, tilføjet ca. 1500, står efter kirkens nedrivning i 1530'erne som den eneste bygning over jorden, sammenbygget med det nygotiske rådhus. Ruinerne af kirkens øvrige del er tilgængelige under gadeniveau.

Sankt Ibs Kirke er en frådstensbygning med kor og skib fra begyndelsen af 1100-t., lidt yngre våbenhus samt tårn fra 1200-t. Kirken blev udset til nedrivning straks efter Reformationen, men fungerede indtil 1808, da den først blev lazaret og — efter nedrivning i 1816 af alt undtagen skibet — pakhus. Bygningen, der nu er ødekirke, har rester af romanske kalkmalerier.

Roskilde Kloster

Roskilde Kloster

Roskilde Kloster, Den Skeel-Iuel-Braheske Stiftelse, blev oprettet 1974 ved en sammenlægning af Roskilde Adelige Jomfrukloster (grdl.1699 af Niels Rosenkrantz' enke, Berte Skeel (1644-1720), og Niels Juels enke, Margrethe Ulfeld (1641-1703)) og Odense Adelige Jomfrukloster (stiftet 1717 af Karen Brahe). Klostret yder bolig for både kvinder og mænd, enlige såvel som ægtepar. Det har til huse i den trefløjede Sortebrødregård (midterdelen formentlig fra midten af 1500-t.), der rummer bl.a. fine interiører og en stor malerisamling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Mørch Jensen: Roskilde - arkitektur og museer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152712