Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Københavns Havn

Oprindelige forfattere BuNi, MM, OVen og OWD Seneste forfatter FiSoe

Københavns Havn. Meget store arealer er knyttet til havnen. Skibsfartens krav til havnefaciliteter er under stadig forandring, og betydelige områder er frigjort til andre formål.

Københavns Havn. Meget store arealer er knyttet til havnen. Skibsfartens krav til havnefaciliteter er under stadig forandring, og betydelige områder er frigjort til andre formål.

Københavns Havn, Copenhagen Malmö Port, CMP, strækker sig langs Sjællands kyst fra Kalveboderne i syd til Svanemøllebugten i nord, i alt 12 km; endvidere omfatter havnen Prøvestenen, Amagerværket, Holmen og Refshaleøen nordligst på Amager. Den samlede kajlængde er 38 km. Nordhavnen nord for Nordre Toldbod og Prøvestenen på Amager rummer den egentlige erhvervshavn med godsomsætning, mens de øvrige havneanlæg mange steder er omdannet til boliger, kontorer og institutioner. Ændringerne i arealanvendelsen rummer store potentielle værdier for ejerne, men værdiernes realisering er specielt for Refshaleøens vedkommende afhængig af adgangsvejene til områderne, hvad der har gjort bygningen af en tunnel under havnen mellem Sjælland og det nordlige Amager aktuel.

Københavns Havn ejes af Arealudviklingsselskabet I/S. Driften af Københavns Havn og Malmøs havne udgøres af én virksomhed, den grænseoverskridende sammenslutning Copenhagen Malmö Port (2001), der har hovedkontor i København.

Københavns Havn. Frihavnen i København under udbygning, 1920'erne.

Københavns Havn. Frihavnen i København under udbygning, 1920'erne.

Københavns Frihavns-Aktieselskab

Københavns Frihavns-Aktieselskab blev stiftet 1892-94 på initiativ af Isak Glückstadt med det formål at drive Københavns Frihavn. Indenrigsministeriet havde givet Københavns Frihavns-Aktieselskab koncession på frihavnsvirksomheden; opgaverne omfattede bl.a. opførelse og drift af pakhuse og administrationsbygninger samt udførelse af losning og lastning. Regler for selskabets samarbejde med havne-, trafik- og toldmyndighederne var fastsat fra begyndelsen. I 1979 blev Københavns Frihavns-Aktieselskab omdannet til Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S.

Annonce

Historie

Farvandet mellem Sjælland og Amager er det eneste naturligt beskyttede på Sjællands østkyst, og med sejlbare løb inden for Bremerholmen, Strandholmen og Skarnholmen blev stedet tidligt anvendt som naturhavn; man ved ikke fra hvornår, men ifølge Knytlingesaga var den lille by på Sjællandssiden i 1043 kendt som Havn, hvilket tyder på en anvendelse, der går noget længere tilbage. Absalons borgbyggeri omkring 1170 på Strandholmen understregede stedets betydning. Byen kendtes nu som Mercatorum Portus, Købmændenes Havn, et klart tegn på, at havnen fortsat var drivkraften i udviklingen. Middelalderhavnen udgjordes i alt væsentligt af løbet inden for Strandholmen og Skarnholmen, der efterhånden voksede sammen til Slotsholmen.

Under Christian 4. skete den første større udvidelse, idet havneområdet nu bredte sig ud i hovedløbet mellem holmene og det nyanlagte Christianshavn på Amagersiden. Af nye anlæg kan nævnes Børsen med bolværk på begge sider, en orlogshavn syd for Københavns Slot, Holmens Kanal og en bro over hovedløbet (senere kendt som Knippelsbro). Toldboden blev flyttet til den nuværende plads, hvor havneindløbet sikredes med to armerede bolværksanlæg ude i vandet. Kastellet overtog forsvaret af havneindløbet i 1660'erne.

Københavns Havn. Den nye frihavns mest imponerende bygning var Silopakhuset på Midtermolen, opført 1892-94 af Vilhelm Dahlerup og nedrevet i 1969 efter en brand. Bygningens kerne bestod af kornsiloer i 11 etagers højde, mens siderne ud mod kajerne fungerede som almindelige pakhuse. Fra 1909 til omkring 2. Verdenskrig fandtes det officielle tidssignal på taget, en kugle, der hver dag blev hejst op og præcis kl. 13 faldt ned (12.00 GMT). Fotografi fra mellemkrigsårene.

Københavns Havn. Den nye frihavns mest imponerende bygning var Silopakhuset på Midtermolen, opført 1892-94 af Vilhelm Dahlerup og nedrevet i 1969 efter en brand. Bygningens kerne bestod af kornsiloer i 11 etagers højde, mens siderne ud mod kajerne fungerede som almindelige pakhuse. Fra 1909 til omkring 2. Verdenskrig fandtes det officielle tidssignal på taget, en kugle, der hver dag blev hejst op og præcis kl. 13 faldt ned (12.00 GMT). Fotografi fra mellemkrigsårene.

Anlægget i 1680'erne af Nyværk, Christianshavns Volds forlængelse mod nord, fik stor betydning for havnens videre udvikling. På østsiden af hovedløbet inden for Nyværks nordspids anlagdes Nyholm til aflastning af flådens værft på Bremerholm, og et større vandareal inden for Nyholm, Flådens Leje, blev brugt til oplægning af flådens skibe. Gennem fortsat opfyldning mod syd skabtes i løbet af de næste 200 år en række øer, det nuværende Holmen. På vestsiden af løbet var Nyhavn anlagt i 1671, og mellem denne og Toldboden blev kystlinjen reguleret og området brugt til tømmeroplag, der dog snart måtte vige for anlægget af Frederiksstaden. Havnens sydlige begrænsning blev Langebro fra 1690.

Skønt 1700-t. blev en strålende tid for dansk søfart og handel, forblev havnens rammer stort set uændrede frem til sidste halvdel af 1800-t. Men handelen satte sit præg på havnen gennem opførelsen af en række pakhuse, der for en stor del står endnu. I midten af 1800-t. var havnens kapacitet blevet for lille. Skibene måtte ofte ligge i dagevis, før de kunne komme til kaj, især fordi vanddybden kun få steder var tilstrækkelig til de stadig større skibe. Det førte gennem resten af 1800-t. til en storstilet uddybning af løbene ind til havnen og af selve havnen. Det indvundne materiale blev bl.a. anvendt til anlægget af Sydhavnen syd for Langebro, Refshaleøen nord for Holmen, hvor B & W blev anlagt, Langelinie samt Frihavnen, Skandinaviens første, der kunne tages i brug i 1894. Til regulering af vandstanden i havnen blev anlagt en sluse i Sydhavnen.

I 1900-t.s første halvdel var Københavns Havn udviklet til moderne storhavn, centrum for et omfattende ruteskibsnet og regelmæssig linjefart på alle verdensdele, ligesom havnen var stabelplads for en stor del af Østersøskibsfarten. Efter 2. Verdenskrig ændrede trafikbilledet sig radikalt. En stor del af varetransporten blev overtaget af lastbiler, tog og fly, og aktiviteterne svandt i store dele af havnen. Efter udførlige analyser og forslag om fremtidige opgaver og organisationsformer i havnekommissionens betænkning 1989 besluttede staten at overtage havnen; i 2000 blev den statsligt aktieselskab, hvilket året efter førte til det formaliserede samarbejde i Copenhagen Malmö Port. I 2007 blev Københavns Havn A/S nedlagt og ejerskabet overgik til Arealudviklingsselskabet I/S, hvori Københavns Kommune ejer 55% og Staten 45%.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bue Nielsen, Margit Mogensen, Ole Ventegodt, Ove W. Dietrich: Københavns Havn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113257