Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

København - geografi

Oprindelig forfatter BuNi Seneste forfatter MHansen

København. Neonrør brugt som lysreklamer ved søerne i København. Foto fra 2005.

København. Neonrør brugt som lysreklamer ved søerne i København. Foto fra 2005.

Landskabet i Storkøbenhavn er mod vest en forholdsvis jævn, leret moræneflade. Mod nord er landskabet kuperet med vekslende leret og sandet moræne, hvoraf betydelige dele ligger mere end 50 m.o.h.; højest er Maglebjerg (91 m) i Rude Skov.

De høje partier veksler med dalstrøg som fx fra Bagsværd Sø til Klampenborg og fra Furesøen til Vedbæk; de er udformet af smeltevand i slutningen af sidste istid.

De centrale dele af Storkøbenhavn består af fladt hvælvede bakker, som i Valby og Brønshøj når over 30 m. Bakkerne er adskilt af to dalsystemer i retningen nordøst-sydvest; inderst ligger Sortedamssøen, Peblingesøen og Skt. Jørgens Sø, længere ude et andet, som fra Damhussøen går via Lersøparken til Tuborg Havn.

Annonce

Ladegårdsåen og Harrestrup Å afvander disse dale (nu helt overvejende i rør) mod sydøst til Øresund. De kystnære dele af byen er flad tidligere havbund eller som havnearealerne, det vestlige Amager og meget af det indre København bygget på fyld.

Erhverv

København på forskellige sprog
arabiskKubinhaghin, Kobinhagin, Kobinhag
berberiskKubenhag, Kobinhag
engelskCopenhagen
estiskKopenhaagen
finskKööpenhamina
franskCopenhague
færøskKeypmannahavn, Kjøpinhavn
grønlandskKøbenhavn, Københavni
hindi/urduKopenhegen
islandskKaupmannahöfn
italienskCopenaghen
japanskKopenhaagen, Kopen
kinesiskGebenhagen
kurdiskKopenhag
latinHafnia, Haunia
lettiskKopenhāgena
litauiskKopenhaga
makedonskKopenhagen
nederlandskKopenhagen
norskKøbenhavn
nygræskKopenchagi
persiskKpnag
polskKopenhaga
portugisiskCopenhaga
rumænskCopenhaga
russiskKopengagen
serbokroatiskKopenhagen
somaliKobenheegan
spanskCopenhague
svenskKöpenhamn
tjekkiskKodaň*
tyrkiskKopenhag
tyskKopenhagen
ungarskKoppenhága
*Efter latin Codanus eller dansk Kodan 'Østersøen'

Storkøbenhavns erhvervsliv er koncentreret om handels- og servicesektoren. Staten har 66.000 arbejdspladser i Storkøbenhavn, svarende til 8% af byens arbejdspladser, 40.000 af disse ligger i selve Københavns Kommune (2005).

De store erhvervs- og arbejdsmarkeds-organisationer, der ofte samarbejder med statsforvaltningen, er ligeledes placeret i byen. København er også centrum for Danmarks bank- og finansverden med de største banker, forsikringsselskaber og kreditforeninger, og her ligger også hovedsæderne for multinationale selskaber som fx A.P. Møller.

Selvom industrien spiller en relativt beskeden rolle i Storkøbenhavn, er byen med 70.000 industriarbejdspladser (2005) alligevel landets største industriby.

Medicinalvareindustrien og elektronikbranchen med højtuddannet arbejdskraft er velrepræsenteret i byen og dens forstæder; ligeledes ligger flere af de store bladhuse og forlag i det centrale København. Også mange virksomheder i andre brancher har deres hovedkontor og forsknings- og udviklingsafdelinger i byen. Mange af de tidligere industriarealer er i dag bebygget med boliger eller kontorejendomme.

Mange serviceerhverv, som betjener forvaltningen, industrien og landets øvrige erhvervsliv, er koncentreret i Storkøbenhavn. Det gælder engroshandel, godsbehandling og lufttransport, telekommunikation, databehandling og informationsteknologi, rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed, teknologisk forskning og anden erhvervsrådgivning.

Københavns Universitet er med 37.000 studerende (2007) landets største. Andre betydende videregående uddannelsessteder er Handelshøjskolen på Frederiksberg og Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Hertil kommer bl.a. arkitektskole, tandlægehøjskole og IT-Universitetet. Rigshospitalet på Østerbro er dansk hospitalsvæsens førende institution og fungerer samtidig som universitetshospital.

Byen geografi

Københavns gamle by inden for de sløjfede volde er Storkøbenhavns funktionelle kerne, hvori også kvarteret mellem H.C. Andersens Boulevard og baneterrænet indgår.

Her findes de institutioner samlet, som kendetegner en hovedstad: Christiansborg med Folketinget, kongehusets Amalienborg, ministerialbygninger, Højesteret, Børsen, Nationalbanken og domkirken (Vor Frue Kirke) foruden Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og andre kulturinstitutioner.

Også Københavns Universitet har bevaret lokaler i den indre by, men har ellers sine institutter spredt over flere bydele. Den indre by rummer tillige hovedsæderne for en lang række virksomheder og organisationer; desuden stormagasiner, et rigt udbud af specialbutikker, spisesteder og forlystelser.

København. Havnebadet på Islands brygge, 2004.

København. Havnebadet på Islands brygge, 2004.

Interessen for at bo centralt i byen er stor, og specielt kvarterer ved havnen som fx Nyhavn og området ved Amaliehaven er omdannet til eksklusive boliger. Også Christianshavn og havnearealerne ved Islands Brygge og på Sjællandssiden er i takt med afviklingen af industri og havnevirksomhed blevet bebygget med kontorer og boliger til folk med høje indtægter.

I en halvcirkel omkring den indre by ligger de såkaldte brokvarterer; Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Islands Brygge og Amagerbro blev bebygget 1870-1920.

Det meste af det erhvervsbyggeri, der opstod i baggårde og på ledige arealer i de ydre brokvarterer, er nu forsvundet, og brokvartererne optræder som boligområder, på hvis indfaldsveje og ringgader der bl.a. ligger mange butikker med både dagligvarer og udvalgsvarer.

Specielt Vesterbro og det indre Nørrebro opførtes som spekulationsbyggeri med små lejligheder og lav teknisk standard. Mange af disse boliger er siden 1970'erne blevet nedrevet, ombygget eller sammenlagt som led i omfattende saneringer, hvad der har medført stigende huslejer og en betragtelig udskiftning af beboerne.

De ydre dele af Københavns Kommune (Enghave, Valby, Vigerslev, Vanløse, Brønshøj, Utterslev og Sundbyerne) blev i lighed med de nærmeste omegnskommuner bebygget 1920-60. Bebyggelsen er her overvejende en blanding af parcelhuse og lave etageejendomme, ofte i grønne, parklignende omgivelser.

Trafik

København betjenes trafikalt af indfaldsveje og ringveje. De gamle veje fra Nordøstsjællands købstæder, Vester-, Nørre- og Østerbrogade, er stadig hovedfærdselsårer, hvor en betydelig del af trafikken til og fra centrum afvikles. De nyere motorveje fra oplandet er ikke ført igennem til centrum, men er forlænget i fire- eller sekssporede gader som Lyngbyvej, H.C. Andersens Boulevard og Kalvebod Brygge.

De travleste steder som fx Langebro fra Amager og Lyngbyvej ved Emdrup passeres af 50.000-60.000 køretøjer pr. døgn.

København. Bispeengbuen, 2005.

København. Bispeengbuen, 2005.

Storbyens S-togs-net, hvis ældste dele er fra 1934, omfattede 85 stationer i 2006. Det travleste knudepunkt er Nørreport Station med 53.000 afrejsende passagerer om hverdagen (2004). Københavns Hovedbanegård er knudepunkt for fjerntrafikken til ind- og udland, mens DSBs godsterminal er placeret i Høje Taastrup.

Den faste Øresundsforbindelse fra Kastrup til Lernacken ved Malmø med motorvej og jernbane blev indviet i 2000. I tilknytning hertil blev der bygget en jernbane fra Københavns Lufthavn til Hovedbanegården. Desuden er der bygget metrolinjer fra Vanløse via Frederiksberg og Nørreport til Vestamager og Østamager, omfattende 17 stationer i 2006.

Storbyens trafikproblemer er navnlig knyttet til den daglige pendling. Der er ca. 105.000 arbejdspladser i det indre København, og en stor del af de ansatte bor i forstads- og omegnskommunerne. Mange benytter privatbiler til og fra disse arbejdspladser, dels fordi de vidtstrakte parcelhuskvarterer i forstæderne er vanskelige at betjene effektivt med kollektiv transport, dels fordi privat biltrafik er relativt billig.

København. Havnebus, 2004.

København. Havnebus, 2004.

Københavns Havn betjener især Sjælland og er sammen med havnene i Esbjerg og Århus landets største med hensyn til stykgods.

Københavns Lufthavn i Kastrup er knudepunkt for landets net af indenrigsruter og betjener omkring 90% af udenrigstrafikken; den er desuden distributionspunkt for trafikken mellem Skandinavien og kontinentet.

Byens sociale opdeling

Københavns opdeling i boligområder med forskellig social og økonomisk profil har dybe rødder. Allerede ved udbygningen af brokvartererne blev Østerbro bebygget med større lejligheder af højere kvalitet og med højere husleje end Nørrebro og Vesterbro.

Østerbro befolkedes af den mere velstillede middelklasse, mens de øvrige brokvarterer blev hjemsted for arbejderklassen.

Udflytningen fra København til forstadskommunerne har senere gentaget denne geografiske adskillelse af de sociale lag, da de velstillede ofte er søgt mod nord (kritisk-spøgefuldt benævnt whiskybæltet) og de mindre velhavende mod vest.

Brokvarterernes boliger af lav standard er i samme proces blevet hjemsted for de økonomisk dårligst stillede. Gennemsnitsindkomsten i Hovedstadsområdets rigeste kommune, Rudersdal Kommune, er således ca. det dobbelte af niveauet på Nørrebro.

København. Lygten Station på Nørrebro blev nedlagt i 1970'erne og senere restaureret og brugt som kvarterløftcenter.

København. Lygten Station på Nørrebro blev nedlagt i 1970'erne og senere restaureret og brugt som kvarterløftcenter.

Vesterbro og dele af Nørrebro er efter byfornyelse og saneringer i 1980'erne og 1990'erne blevet tillokkende for yngre enlige, der bebor mange af de små lejligheder i området, ofte købt til dem af deres forældre.

Storkøbenhavn bebos af 116.000 udenlandske statsborgere, svarende til 8% (2006) og koncentreret til brokvartererne. På Vesterbro og Nørrebro udgør de 15% af beboerne.

Tilsvarende høje andele findes i enkelte forstæder med meget almennyttigt udlejningsbyggeri som Ishøj og Brøndby. I Hørsholm og Søllerød udgør udlændingene kun 5-6%, og deres baggrund og status er her i øvrigt en ganske anden.

Læs videre om Københavns geologi eller læs om København generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bue Nielsen: København - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113209