• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

København

Oprindelig forfatter BuNi Seneste forfatter christi@n

København. Kortet over Nordøstsjælland antyder, hvor vanskeligt det er at afgrænse Storkøbenhavns byområde. Med røde farver er angivet egentlig bymæssig bebyggelse; de mørkerøde områder udgør de byområder der relateres til Hovedstaden, fra Fredensborg og Humlebæk i nord over Høje-Taastrup i vest til Solrød Kommune i syd.

Det sammenhængende københavnske byområde, benævnes Hovedstadsområdet. (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 159 - Tabel 2, 2008)

København. Kortet over Nordøstsjælland antyder, hvor vanskeligt det er at afgrænse Storkøbenhavns byområde. Med røde farver er angivet egentlig bymæssig bebyggelse; de mørkerøde områder udgør de byområder der relateres til Hovedstaden, fra Fredensborg og Humlebæk i nord over Høje-Taastrup i vest til Solrød Kommune i syd. Det sammenhængende københavnske byområde, benævnes Hovedstadsområdet. (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 159 - Tabel 2, 2008)

København, Danmarks hovedstad og største by, tilnavn tårnenes by, beliggende ved Øresund langs med strædet mellem Sjælland og Amager. Byområdet omkring storbyen vokser løbende, og flere administrative enheder indgår i Storkøbenhavn. I snæver forstand omfatter byen København de tre kommuner København, Frederiksberg og Gentofte. Den sammenhængende by, Hovedstadsområdet, er beliggende i 16 kommuner og har 1,26 mio. indb. (2015). Desuden regnes bebyggelser som Hørsholm, Farum, Taastrup og Greve Strand gerne med til Storkøbenhavn. Ofte bruges begrebet Hovedstadsregionen om København og Frederiksberg samt alle kommunerne i de tidligere Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter samt Stevns kommune. I alt 2,02 mio. indb. (2016).

Region Hovedstaden er en anden administrativ enhed, der udelukkende omfatter kommunerne i Nordøstsjælland samt Bornholm. I alt 1,79 mio. indb. (2016).

Navnet København nævnes 1186 som Hafn, hos Saxo ca. 1200 Mercatorum portus, 1253 Køpmannæhafn 'købmændenes havn', lat. Hafnia.

København udgør tillige en forvaltningsmæssig enhed, se Københavns Kommune.

Geografi

Landskabet i Storkøbenhavn er mod vest en forholdsvis jævn, leret moræneflade. Mod nord er landskabet kuperet med vekslende leret og sandet moræne, hvoraf betydelige dele ligger mere end 50 m.o.h.; højest er Maglebjerg (91 m) i Rude Skov. Læs mere om Københavns geografi.

Geologi

København hviler på en undergrund af kalksten med flintlag, som mange steder findes ca. 10 m under gadeniveau. Kalken er aflejret i Danien (for 65-60 mio. år siden), og dens tykkelse er ca. 100 m. Læs mere om Københavns geologi.

Forvaltning og miljø

København. Havnebadet på Islands brygge, 2004.

København. Havnebadet på Islands brygge, 2004.

Vedrørende byens forvaltningshistorie og miljøforhold, se Københavns Kommune.

Arkitektur

De store brande i 1700-t. og englændernes terrorbombardement i 1807 har ryddet så mange af byens gamle bygninger, at København kun kan opvise meget få huse, der er opført før 1600-tallet. Læs mere om Københavns arkitektur.

Museer

I København findes mange af Danmarks førende museumsinstitutioner inden for kulturhistorie, kunst og naturhistorie. Læs mere om Københavns museer.

Sprog

I takt med Københavns ekspansion som handels-, uddannelses- og administrationsby fik sproget i hovedstaden stigende betydning for hele landet. Læs om om sproget i København.

Litteratur

Som Danmarks kunstneriske og kulturelle centrum gennem 500 år har København udklækket, tiltrukket og frastødt et utal af danske digtere. Læs mere om litteratur i København.

Teater

Til op i 1600-tallet var det teater, som kunne opleves i byen, stort set lig med spektakulære kongelige udfoldelser evt. kombineret med skoledrama. Hertil kom tysk-nederlandske vandretrupper; til sådanne opførtes 1663 byens første faste teater på Slotsholmen; det holdt dog kun tre år. Læs mere om teater i København.

Københavns bombardement. Den rædsomste nat: Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807; maleri af C.A. Lorentzen. Statens Museum for Kunst.

Københavns bombardement. Den rædsomste nat: Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807; maleri af C.A. Lorentzen. Statens Museum for Kunst.

Biografer

Der blev vist levende billeder i København første gang i 1896 i forlystelsesetablissementet Københavns Panorama, men den første egentlige biograf var Kosmorama, der åbnede i Østergade 17.9.1904. Læs mere om biografer i København.

Musik

København har et rigt musikliv både på den klassiske og den rytmiske scene. Historisk har byen tiltrukket musikere og komponister, som har præget det københavnske musikliv. Læs mere om musik i København.