Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Amagerbro

Oprindelig forfatter Ott Seneste forfatter Redaktionen

Amagerbro, et af Københavns fire brokvarterer; den nordligste og tættest bebyggede del af bydelen Sundby Nord på Amager, indlemmet i Københavns Kommune i 1902.

Ordet Amagerbro nævnes i 1585 som Amage broe, vist opr. en skibsbro ved overfartsstedet til Amager.

Området afgrænses af Amager Fælled, Christianshavns Vold og Kløvermarken, industriområdet ved Amager Boulevard og Øresundsvej. Amagerbrogade med sidegader er det vigtigste forretningskvarter. På Amagerbro ligger bl.a. Kofoeds Skole og Sundholm (forsorgshjem og herberg for boligløse), Det Informationsvidenskabelige Akademi, IT-universitetet og Københavns Universitet Amager.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stefan Ott: Amagerbro i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36651