• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Østerbro

Oprindelige forfattere PMi og TEjl Seneste forfatter Redaktionen

København. Østerbro. Pavillonen i Fælledparken. Foto fra 2009.

København. Østerbro. Pavillonen i Fælledparken. Foto fra 2009.

Østerbro, to bydele (Indre og Ydre Østerbro) i den nordlige del af Københavns Kommune; 82.294 indb. (2005). Østerbro har gennem mange år været og er stadig hjemsted for den mere velhavende del af kommunens befolkning. På Indre Østerbro bor der ligesom i de andre brokvarterer mange unge, mens Ydre Østerbro mere er præget af pensionister. Bydelen grænser op til havnen, Øresund og Fælledparken; her ligger Rigshospitalet og landets nationale fodboldstadion, Parken.

Ordet Østerbro er dannet ved et 1. led Øster- efter beliggenheden uden for Østerport, 2. led bro i betydningen 'brolægning'.

Fælledparken er samlingssted for københavnernes årlige 1. maj-demonstration, en tradition, der rækker tilbage til Slaget på Fælleden i 1872. På Østerbro ligger størstedelen af universitetets naturvidenskabelige fakultet samt flere andre højere læreanstalter.

De store havneanlæg Nordhavnen, Frihavnen og Kalkbrænderihavnen har ikke fordums skibstrafik, men er flere steder udbygget med eksklusive etageboliger, mens Langelinie om sommeren mest lægger kaj til krydstogtskibe. Juni 2010 blev Svanemøllestranden, en kunstigt anlagt strand ved Svanemøllen, indviet.

Annonce

Brumleby. En del af den ældste bebyggelse, opført af Gottlieb Bindesbøll, som den fremtræder efter istandsættelsen i 1990'erne. De store plæner er fællesområde for beboerne og andre interesserede.  Stuelejligheder har desuden en privat have, som kan udformes efter fantasi og behov.

Brumleby. En del af den ældste bebyggelse, opført af Gottlieb Bindesbøll, som den fremtræder efter istandsættelsen i 1990'erne. De store plæner er fællesområde for beboerne og andre interesserede. Stuelejligheder har desuden en privat have, som kan udformes efter fantasi og behov.

Østerbro beholdt længst af brokvartererne sit grønne præg med fælleder, landsteder og kirkegårde; hertil bidrog Lægeforeningens Boliger, nuværende Brumleby, fra 1854 og villakvarteret Rosenvænget, påbegyndt 1858.

Bortset fra kompakt etagebyggeri nord for Sortedamssøen forblev Østerbro efter 1890 en forholdsvis åben blanding af kvarterer med herskabelige eller mindre lejligheder, byggeforeningshuse, hospitaler, kaserner og parker. Efter 1920 bredte store, åbne boligkarréer sig på det nordlige Østerbro.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Milthers, Torben Ejlersen: Østerbro i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185118