Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ørholm

Oprindelig forfatter BuNi Seneste forfatter Redaktionen

Bygning oprindeligt brugt til papirfabrikation. Foto: Niels Orbesen

Bygning oprindeligt brugt til papirfabrikation. Foto: Niels Orbesen

Ørholm, nedlagt vandmølle med tilhørende industri ved Mølleåen nord for København. Fabriksbygningerne er opført efter brande i 1886 og 1913. Virksomheden, senest fremstilling af springmadrasser, ophørte 1977, og Nationalmuseet overtog bygningerne, som nu anvendes som magasin. Fabrikkens direktørbolig fra midten af 1700-t., den såkaldte Ørholm Hovedgård, er i privat eje.

Ved den nærliggende Ørholm Station er opført et lille villakvarter.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1670 som Ørholmb, af substantivet ør 'grus' og -holm; et ældre navn på møllen (latin molendinum) er Ørevad, 1370-80 molendinum Ørewaz.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bue Nielsen: Ørholm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185018