Øls Skæppe, dødishul ved kirkebyen Øls i Himmerland 6 km sydvest for Hobro. Dødishullet - et af Danmarks største - ligger nær nordranden af den brede tunneldal, der løber i forlængelse af Mariager Fjord mod sydvest. Selv i det furede istidslandskab virker Øls Skæppe dramatisk ved sine stejle sider. Hullet er 15 m dybt inden for et areal på ca. 50 x 90 meter.