Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Yding Skovhøj

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter PKN

Yding Skovhøj, bakketop i sydkanten af Yding Skov i Østjylland, 10 km sydvest for Skanderborg. Yding Skovhøj er målt til 170,77 m.o.h. og er Danmarks næsthøjeste naturlige terrænpunkt efter den nærtliggende Møllehøj (170,86 m.o.h).

Medregnes den midterste af tre bronzealderhøje (Rodebuske) er Yding Skovhøj dog Danmarks højeste punkt med 172,54 m.o.h.; de næsthøjeste punkter er den østlige bronzealderhøj på Yding Skovhøj og den nærtliggende Vistofte gravhøj, der begge måler 171,73 m.o.h.

I 1940'erne var der stor diskussion om højderekorden mellem Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj, og ældre kort anfører højden 172 m for begge. Bakken ligger på toppen af en skråning, der falder 100 m mod nordvest til kirkelandsbyen Yding.

Annonce

Yding Skovhøj indgår sammen med bl.a. Ejer Bavnehøj og Møllehøj i højdedraget Ejer Bjerge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Yding Skovhøj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183538