Vokslev Kalkgrav, kridt- og kalkgrave i det nordlige Himmerland. Vokslev Kalkgrav ejes af staten og ligger ved Vokslev, 3 km sydøst for Nibe. Der er offentlig adgang til området omkring kalkgraven, og en afmærket sti fører til profiler og udsigt.

Der er antagelig blevet gravet kalk ved Vokslev siden 1800-t. Vokslev Kalkværk brændte kalk til fremstilling af mørtel og savede bygningssten i kalkgravene. Driften ophørte omkring 1950, og værket blev nedrevet. Områdets geologi og kalkindustri formidles i et minimuseum. I et af kalkgravens profiler ses det 2-3 cm tykke lerlag, der markerer overgangen fra Kridt- til Tertiærtiden for 65 mio. år siden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig