Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Virksunddæmningen

Oprindelig forfatter Stelz Seneste forfatter KBcke

Virksunddæmningen, ca. 300 m lang dæmning over Virksund. Dæmningen adskiller Hjarbæk Fjord fra Lovns Bredning, og den forbinder Sundstrup i Himmerland med byen Virksund på halvøen Fjends. Indtil 1966 var der færgetrafik over Virksund, men dæmningen blev bygget dels for at lette trafikken, dels for at sikre strandengene ud mod Hjarbæk Fjord mod oversvømmelser. Slusen i dæmningen tillader passage af småskibe og tilstrømning af saltvand til fjorden for at modvirke myggeplage. På dæmningen findes anlæg til indpumpning af vand til naturgaslageret i salthorsten under Lille Thorup nordøst herfor.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Stelzner: Virksunddæmningen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180584