Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vidå

Oprindelige forfattere BeHa og LSer Seneste forfatter KBcke

Vidå ved Højer Sluse.

Vidå ved Højer Sluse.

Vidå, Danmarks sydvestligste å. Den begynder 4 km nordøst for Tønder ved sammenløb af flere åer, der udspringer nær Aabenraa og Flensborg Fjord. Oplandsarealet er 1370 km2, heraf 1127 km2 i Danmark.

Åen afvander Tinglev Hedeslette med de fire hovedløb Arnå, Hvirlå, Grønå og Sønderå og fortsætter gennem Tønder og Tøndermarsken mod udløbet i Vadehavet gennem Vidå Sluse ved Højer. Ved afvandingen i 1929 blev åen omgivet af diger med pumpestationer for at forhindre den i at oversvømme Tøndermarsken.

Vidås udløb ved Højer Sluse.

Vidås udløb ved Højer Sluse.

I Vidåen findes vadehavsområdets (og verdens) største naturlige snæbelbestand, og åsystemet indgår i Snæbel-projektet med støtte fra EU LIFE Natur. Vidåen er del af et Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Hasholt, Lars Serritslev: Vidå i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179961