Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vestervig

Oprindelige forfattere ÅMV og JuEng Seneste forfatter christi@n

Vestervig by ligger ca. 1 km fra Vestervig Kirke. Byen var i tidlig middelalder bispesæde og havde med to storkirker en betydelig kirkelig position. Indbyggertallet og bymiljøet voksede i 1800-t., men da Thybanen skulle anlægges, afslog sognerådet at betale for banens anlæggelse i Vestervig. Banen kom således i Sydthy til at gå gennem byerne Ydby, Hurup, Bedsted, Hassing og Hørdum. Postkort fra ca. 1910.

Vestervig, frem til 2006 lokalcenter i Sydthy Kommune 7 km nordvest for Hurup; 628 indb. (2017).

Byen havde tidligere to kirker, men kun Vestervig Kirke, der var en del af Vestervig Kloster, er bevaret. Fra ca. 1060 til 1130'erne var Vestervig sæde for Vendsyssel bispedømme, der herefter blev flyttet til Børglum; se også Thisted Kommune.

Ca. 1 km syd for Vestervig Kirke ligger Vestervig by. I 1835 indviedes her et tinghus, der i dag er biting for Thisted, og 1853-85 havde byen et sygehus. Vestervig var tidligere administrativt centrum for Sydthy, men med åbningen af Thybanen i 1882 blev Hurup stationsby, og med kommunesammenlægningen i 1970 koncentreredes administration, handel og industri dér.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1188 som Vesteruig, af adjektivet vester og substantivet vig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Åge Myrhøj Vestergård, Juliane Engelhardt: Vestervig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179635