Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vejgård

Oprindelig forfatter AnL-A Seneste forfatter KBcke

Vejgård, (1844 Veigaard, af vej og gård), østlig bydel i Aalborg; 14.198 indb. (i sognet, 2009). Den tidligere forstad blev udbygget ca. 1900 langs de østlige udfaldsveje fra Aalborg. Fra 1960'erne blev bydelen udbygget mod syd, og den fremtræder som et blandet bolig- og institutionsområde hvor det lille landsæde Sohngårdsholm (1886) med park udgør et stort rekreativt område.

Pga. beliggenheden mellem det centrale Aalborg og Aalborg Universitet syd for Vejgård bor der forholdsvis mange studerende i bydelen.

Vejgård Kirke, bygget 1904, er en stor rødstensbygning med fire sidegavle og et højt tårn med et ejendommeligt kobberdækket spir.

Annonce

Bydelens hjemmeside: http://www.vejgaard.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Lise Lykke-Andersen: Vejgård i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178940