Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vedsø

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter KBcke

Vedsø, (1488 Vitsiø, af glda. with 'skov', se -ved, og ), langsø 2 km syd for Viborg. Den 1,5 km2 store sø ligger ca. 7 m.o.h. mellem smeltevandsterrasser og høje morænebakker hvor smeltevandsdalen Falborgdalen gennemskæres af Viborg-tunneldalen fra nord og Nørreådalen og Rind Bæk-dalen fra øst. Søens meget bugtede bredder viser at bassinet er dødisskabt. Den vestlige del, der har tilløb fra Hald Sø, når ned i 13 m dybde. Den østlige del er et langstrakt bassin ned til 7 m dybde.

Søens afløb til Nørreå ved Rindsholm er reguleret, og her ligger et stort dambrug ved en tidligere vandmølle og et fredet hedeområde med grupper af gravhøje fra yngre stenalder (13 ha fredet 1951).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Vedsø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178864