Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Trend

Oprindelig forfatter Stelz Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/28574/=ud_a_41760.mp3?revision=1

Trend, sommerhusområde i Himmerland 15 km syd for Løgstør. Området, beliggende ved udløbet af Trend Å i Bjørnsholm Bugt, Limfjorden, har en god strand og er et søgt turistmål med kro og campingplads.

Stednavnet kendes fra 1552 som Trendemøll, opr. usammensat navn på Trend Å, gammeldansk *Trænn, dannet til roden i et verbum med betydningen 'adskille'.

Syd herfor ligger Trend Skov (431 ha), hvoraf størstedelen er tilplantet i 1890'erne. Skoven blev i 1937 skænket til kronprins Frederik, den senere kong Frederik 9., og kronprinsesse Ingrid som folkegave, og i 1939 opførtes en jagthytte i den sydlige del.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Stelzner: Trend i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174033