Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Trekantområdet

Oprindelig forfatter HBo Seneste forfatter KBcke

Trekantområdet, almen betegnelse siden begyndelsen af 1960'erne for det industrielle vækstområde og trafikknudepunkt mellem Kolding, Vejle og Fredericia. De daværende kommuner Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup og Vejen begyndte i 1992 et udvidet samarbejde på tværs af kommunegrænserne. I 1993 blev også Vejle og Børkop omfattet af samarbejdet. Efter kommunesammenlægningerne i 2007 er samarbejdet fortsat, nu mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Vejen Kommune, Billund Kommune og Middelfart Kommune.

Området udgør et areal på 3450 km2 og har i dag en befolkning på ca. 356.700 indb. (2014). Samarbejdsområderne er bl.a. erhvervsudvikling, international markedsføring, byudvikling, kultur og sport samt uddannelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Bohn: Trekantområdet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173990