Tilst Kirke.

.

Tilst Kirke.

.

Tilst, forstad 8 km nordvest for Aarhus; 8280 indb. (i sognet, 2011). Den oprindelige landsby med gårde, småhuse, kirke og en åben forteplads med gadekær ligger nu i bydelens nordlige udkant. Kvartererne Langkær og Skjoldhøj syd herfor består overvejende af boliger, mens Tilst Øst er et erhvervsområde. Tilst er mod vest sammenvokset med Mundelstrup Stationsby. Landevejen mod Viborg - rute 26 - går gennem bydelen.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1203 som Tislæst, 1295 Tilest, af gudenavnet Tyr, gammeldansk Tī, eller subst. tī '(hedensk) gud' og antagelig subst. læst måske i betydningen 'spor, vej'.

Området er et ujævnt moræneplateau med højder op til 82 m.o.h. og som mod nordvest er gennemskåret af en smeltevandsdal, Egådalen, med Geding Sø.

Tilst Kirke har romansk kor og skib af kampesten og to sengotiske tilbygninger; de velbevarede sengotiske kalkmalerier fra omkring 1500 på skibets nordvæg giver med deres indramning af malede paneler og tæpper et godt indtryk af de middelalderlige vægudsmykningers oprindelige fremtræden.

Tilst Kirkes hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig