Svenstrup Kirke.

.

Svenstrup Kirke.

.

Svenstrup er en stationsby og forstad syd for Aalborg med 7257 indbyggere (2017).

Svenstrup opstod i tilknytning til en station på den østjyske længdebane. Byen er udbygget med boligkvarterer og mange erhvervsvirksomheder, især langs med den gamle hovedvej (rute 180). Byen er sammenvokset med landsbyen Godthåb, sydvest for Svenstrup.

Under Grevens Fejde besejrede Skipper Clements oprørshær 16.10.1534 her en adelshær, der var på vej mod Aalborg. Bønderne udnyttede i kampen det våde og sumpede terræn, som de adelige ryttere ikke kunne bevæge sig frit i. Sejren var højdepunktet i det nørrejyske bondeoprør, der blev knust allerede i december samme år.

De oprindelige dele af Svenstrup Kirke i byens nordlige udkant – skib, kor og apsis – er bygget af granitkvadre mellem 1150 og 1200 og er viet til Sankt Morten. Den ottekantede granitfont fra kirkens opførelsestid har smukt udførte reliefbilleder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig