Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sletterhage

Oprindelig forfatter Stelz Seneste forfatter Redaktionen

Sletterhage, stenet marint forland på sydspidsen af Helgenæs på Djursland. Tæt ved stranden står et 16 m højt, hvidt fyrtårn, Sletterhage Fyr. Øst herfor strækker sig indtil 20 m høje moræneklinter med et radartårn fra 2. Verdenskrig. Da vandet tæt på kysten er 40-50 m dybt, passerer skibstrafikken til og fra Aarhus Havn tæt forbi. Sletterhage er et yndet mål for lystfiskere.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1790 som Sletøer hage, af et stednavn *Sletør og hage i betydningen 'fremspring'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Stelzner: Sletterhage i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161106