Skarreklit, stubben efter en 16 m høj strandpille af bryozokalk 50 m ude i Jammerbugten ved Bulbjerg 25 km øst for Hanstholm. Skarreklit vidner om, at Bulbjerg tidligere har stået længere ude. Da strandpillen — den eneste i Danmark uden for Bornholm — under en storm i 1978 knækkede og styrtede i havet, flyttede dens koloni af rider ind til Bulbjerg.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet kendes fra 1594 som Skarringklinth, 1. led måske opr. usammensat navn på klinten, af fuglebetegnelsen skarv og -ung, se -inge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.