Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skarrehage

Oprindelig forfatter Stelz Seneste forfatter Redaktionen

Skarrehage, vinkelformet, marint forland neden for randmorænebakkerne på nordenden af Mors. På strandengen ligger to strandsøer kaldet Skarresøer. Ved den gamle kystklint findes store molergrave og en virksomhed, der udnytter moleret samt et molermuseum. Ud mod Skarrehage ligger en borgbanke fra middelalderen og Skarregård, der fungerer som landbrugsmuseum.

Stednavnets 1. led er måske opr. sønavn, senere hovedgårdsnavn, 1406 Skarwe, dannet til roden i gammeldansk skarwa 'lave indskæring', 2. led hage 'landtange'.

Skarrehage markerer grænsen mellem farvandene Thisted Bredning og Feggesund i Limfjorden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Stelzner: Skarrehage i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159819