Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sindal

Oprindelig forfatter TStef Seneste forfatter Redaktionen

Sindal Mølle.

Sindal Mølle.

Sindal, by i Vendsyssel, ca. 10 km øst for Hjørring; 3069 indb. (2017). Sindal var indtil 2006 administrativt centrum for Sindal Kommune, og byen er nu en del af Hjørring Kommune.

Efter anlæggelsen af jernbanen i 1871 udviklede stationsbyen sig syd for den gamle landsby. Landevejen Hjørring-Frederikshavn (rute 35) går ligesom jernbanen syd om byen.

Jernbanegade og Nørregade danner hovedgaden med mange forretninger, station og hotel. Tæt derved ligger det tidligere kommunekontor og Sindal Bykirke fra 1910. Den romanske Sindal Gl. Kirke ligger i udkanten af Slotved Skov nordvest for byen.

Villakvartererne er især vokset frem vest for bykernen. Et nyt industrikvarter udvider byen mod nord. I Sindal ligger en socialpsykologisk døgninstitution, Solsiden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thyge Steffensen: Sindal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159234

Tags