Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rind Å

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Rind Å, vandløb sydvest og syd for Herning. Den 20 km lange Rind Å udspringer i det opdyrkede Tanderup Kær og Havnstrup Brunkulslejer, hvorfor det øvre, kanaliserede løb gennem agerland til Rind Kirke er stærkt forurenet med okker. Den sydgående strækning herfra og til udløbet i Skjern Å er eroderet ned i Skovbjerg Bakkeø og har store slyngninger. Til trods for to dambrug og tilløb fra brunkulslejerne ved Søby er den vandrige å, der har en stabil vandføring, kun lidt forurenet på det nedre løb. Her er en rig insektfauna og en bestand af stalling.

Stednavnet kommer efter bebyggelsen Rind, ca. 1325 Rind, måske opr. et navn på åen med betydningen 'den stødende'.

Ved Rind Kirke løber Fjederholt Å til Rind Å. Her er i alt 147 ha fredet i 1973.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Rind Å i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151659