Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nørlund Plantage

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Nørlund Plantage, statsejet sandflugtsplantage med store hedepartier og sumpområder 10 km syd for Ikast. Plantagen er en af Jyllands ældste, og det ca. 30 km2 store område dækker sammen med den fredede Harrild Hede en mindre bakkeø, der siden istiden har været hærget af sandflugt. Den historiske sandfygning blev standset i 1790'erne, bl.a. ved anlæg af de såkaldte Teilmannske Klitdiger, der kan spores endnu. I 1810'erne blev der udsået træfrø (Casper Møllers graner), men større træplantning skete først efter 1877 og statens køb i 1883.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Nørlund Plantage i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133954