Mols Bjerge, stærkt bakket randmorænelandskab med stejle erosionskløfter og dækket af græshede, plantager og egekrat på Mols; ca. 30 km2. De største højder nås i Agri Bavnehøj (137 m.o.h.), Stabelhøje (135 m.o.h.) og Trehøje (127 m.o.h.).
Geologisk set er Mols Bjerge en del af randmorænelandskabet ved den østjyske isrand som lå over det sydlige Djursland sent i sidste istid. "Bjergene" lå indeklemt mellem istunger i vigene, Kalø Vig og Ebeltoft Vig, og istryk herfra skabte de karakteristiske rækkedelte bakkebuer. Desuden findes tydelige dødishuller, bl.a. Tinghulen, og ved Langbjerg stenbestrøninger. Stejle erosionskløfter er opstået under og efter isens bortsmeltning. I kystlandet findes spor efter Litorinahavet i form af hævede strandvolde og tilgroede klinter.
De højeste bakker er kronet af bronzealderhøje, og lavere i terrænet findes rester af stendysser, bl.a. Poskær Stenhus nordøst for Knebel. Desuden ses mange felter med højryggede agre fra middelalderen. Landskabet er for en stor del dækket af græshede, plantager og sent anlagte egekrat. Ca. 25 km2 er fredet, og Naturstyrelsen driver naturpleje med græsning.
Molslaboratoriet, Strandkær, der tilhører Naturhistorisk Museum i Aarhus, udfører økologisk forskning vedrørende Mols' dyre- og planteliv.
Mols Bjerge indgår i Nationalpark Mols Bjerge, indviet i 2009.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.