Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malling

Oprindelig forfatter AnL-A Seneste forfatter Redaktionen

Malling Kirke.

Malling Kirke.

Malling, forstad ca. 15 km syd for Aarhus, stationsby på Odderbanen. Byen blev i 1960'erne og 1970'erne udbygget med parcelhuse. I 2012 voksede Malling sammen med Beder til byen Beder-Malling; 8194 indb. (2014).

Malling Bjerge (81 m) udgør en del af et randmorænestrøg, som kan følges fra Fløjstrup til Uldrup Bakker ved Horsens Fjord.

Malling Kirke midt i byen er en romansk kvaderstensbygning fra omkring 1150, flere gange ombygget. Kirkegården er det eneste sikre eksempel i Danmark på en befæstet kirkegård; rester af befæstningen kan endnu ses.

Malling Kirkes hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Lise Lykke-Andersen: Malling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121218