Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Liver Å

Oprindelige forfattere BLMa og HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Liver Å, vandløb i det nordvestlige Vendsyssel; 20 km langt. Åen og dens mange tilløb afvander den intensivt dyrkede yoldiaflade vest om Hjørring, hvor den løber i en smal, 5-15 m dyb ådal. Ved udmundingen i Skagerrak 7 km sydvest for Hirtshals gennembryder åen en fossil kystklint og krydser et fredet (1956-62) klitlandskab, hvor udløbet skifter beliggenhed pga. nordgående sandtransport; rester af nordligere udløb ses som afsnørede åslyngninger.

Stednavnet kendes fra 1375 som Lygeraa, 1. led af Liugh, åens gamle navn, opr. gammeldansk *liugh 'sumpet areal', 2. led å er en senere tilføjelserdet.

I det fredede klitområde har den lavvandede sø Vandplasken et specielt planteliv. Fra kystklinten ved Hønsebakkerne er der fin udsigt over området.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen, Hans Kuhlman: Liver Å i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117628