Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kragelund Mose

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Kragelund Mose, effektivt drænet og delvis kultiveret mose 2 km sydøst for Bække, 10 km nord for Vejen.

Navnet Kragelund kendes fra 1400-t. som Kragelundt 'lund med krager'.

Området, der drænes af Gesten Å mod syd, blev opdyrket i midten af 1900-t. og har stadig spor efter tørvegravning samt mindre arealer med træopvækst. Sammen med det tilstødende Gesten Kær udgør den en forsumpet smeltevandsslette lige vest for isens hovedstilstandslinje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Kragelund Mose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=232910