Klosterhede Plantage

Klosterhede Plantage, Klosterheden,40 km² stor plantage vest for Struer og sydøst for Lemvig, der sammen med Kronhede Plantage (20 km²) er Danmarks største hedeplantage. Hele området kaldes nu Klosterheden Plantage eller blot Klosterheden; i en opgørelse fra Naturstyrelsen i 2004 er det samlede areal øget til 64 km² og dermed placeret som Danmarks tredjestørste skovområde (efter et skovområde syd for Silkeborg (se Gludsted Plantage) og Rold Skov).

Klosterhede Plantage gennemskæres af den gamle landevej mellem Holstebro og Lemvig med bevarede gamle kilometersten. Arealerne, der ligger på en smeltevandsslette foran isens hovedstilstandslinje, blev 1880-96 opkøbt af staten, og den tidligere næringsfattige hede blev tilplantet med især bjergfyr.

Tilplantningen fortsatte til langt ind i 1900-t. I 2002 var 57% af arealet bevokset med rødgran, men andelen er faldende; Flynder Å og dens tilløb, nogle genskabte hedearealer og små hedesøer bryder det ensartede præg.

Området er kendt for en stor bestand af kronvildt og en voksende bestand af bævere der som de første siden bronzealderen blev udsat i 1999 fra Nordtyskland. Bæverne, som har bredt sig til et større område, tæller nu over 200 individer (2016). I den fremtidige drift af plantagen sigtes imod en mere artsrig bevoksning, mere urørt skov og større, åbne arealer.

I plantagen findes adskillige fortidsminder i form af store bronzealderhøje, fx den 3500-årige Fladhøj, også kaldet Dansehøjen, midt i et større område som efter en skovbrand blev udlagt til hedeareal; højen har en diameter på godt 40 m. Desuden findes talrige mindre gravhøje fra jernalderen i forbindelse med den såkaldte Oldtidsvej mellem Viborg og en forhistorisk udskibningshavn ved Trans.