Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klosterhede Plantage

Oprindelige forfattere HKuhl og LSer Seneste forfatter KBcke

Kronhjorte. I kronvildtets brunsttid samler de stærkeste hjorte så mange hinder som muligt. Hjorten, der betegnes pladshjort, må til stadighed kæmpe med andre hjorte, bihjorte, for at holde dem fra hinderne. Da han næsten ikke tager føde til sig og må bruge mange kræfter på kampe og parringer, kan han kun holde rudlen en vis tid, før han bliver fortrængt af den stærkeste af konkurrenterne.

Kronhjorte. I kronvildtets brunsttid samler de stærkeste hjorte så mange hinder som muligt. Hjorten, der betegnes pladshjort, må til stadighed kæmpe med andre hjorte, bihjorte, for at holde dem fra hinderne. Da han næsten ikke tager føde til sig og må bruge mange kræfter på kampe og parringer, kan han kun holde rudlen en vis tid, før han bliver fortrængt af den stærkeste af konkurrenterne.

Klosterhede Plantage, Klosterheden,40 km2 stor plantage vest for Struer og sydøst for Lemvig, der sammen med Kronhede Plantage (20 km2) er Danmarks største hedeplantage. Hele området kaldes nu Klosterheden Plantage eller blot Klosterheden; i en opgørelse fra Naturstyrelsen i 2004 er det samlede areal øget til 64 km2 og dermed placeret som Danmarks tredjestørste skovområde (efter et skovområde syd for Silkeborg (se Gludsted Plantage) og Rold Skov).

Klosterhede Plantage gennemskæres af den gamle landevej mellem Holstebro og Lemvig med bevarede gamle kilometersten. Arealerne, der ligger på en smeltevandsslette foran isens hovedstilstandslinje, blev 1880-96 opkøbt af staten, og den tidligere næringsfattige hede blev tilplantet med især bjergfyr.

Efter Klosterhede, 1492 Closters hede, Closterhede, ved Gudumkloster.

Tilplantningen fortsatte til langt ind i 1900-t. I 2002 var 57% af arealet bevokset med rødgran, men andelen er faldende; Flynder Å og dens tilløb, nogle genskabte hedearealer og små hedesøer bryder det ensartede præg.

Annonce

Området er kendt for en stor bestand af kronvildt og en voksende bestand af bævere der som de første siden bronzealderen blev udsat i 1999 fra Nordtyskland. Bæverne, som har bredt sig til et større område, tæller nu over 200 individer (2016). I den fremtidige drift af plantagen sigtes imod en mere artsrig bevoksning, mere urørt skov og større, åbne arealer.

I plantagen findes adskillige fortidsminder i form af store bronzealderhøje, fx den 3500-årige Fladhøj, også kaldet Dansehøjen, midt i et større område som efter en skovbrand blev udlagt til hedeareal; højen har en diameter på godt 40 m. Desuden findes talrige mindre gravhøje fra jernalderen i forbindelse med den såkaldte Oldtidsvej mellem Viborg og en forhistorisk udskibningshavn ved Trans.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman, Lars Serritslev: Klosterhede Plantage i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107325