Klægbanke, ø ud for Stauning Vesterstrand i den østlige del af Ringkøbing Fjord. Øen er 3 km lang og 200 m bred, med strandeng og rørsump. Den er EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde og har været fuglereservat siden 1935. Den er beskyttet af et adgangsforbud. Hvert forår, når øen er helt dækket af reder, bliver ynglefuglene talt op.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led af stednavnet: klæg 'fugtig, lerblandet sandjord'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.