Kibæk, by 13 km sydvest for Herning; 2624 indb. (2017). Kibæk var indtil udgangen af 2006 administrationscentrum for Aaskov Kommune, nu en del af Herning Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1466 som Kybeck, Kibyck, opr. navn på det tilløb til Vonå, som løber gennem byen, måske af jysk kippe 'rykke, gøre pludselig bevægelse', om vandets stødvise løb.

Byen ligger på Skovbjerg Bakkeø i en lavning omkring Vonås kildeområde. Byen er vokset op som stationsby på Herning-Skjern-banen fra 1881. Nye parcelhuskvarterer har bredt sig op i bakkerne mod nordvest. Øst for landevejen - primærrute 12 - ligger et erhvervsområde med træ- og møbelilindustri.

5 km øst for Kibæk er et område omkring Hjøllund Bæk samt Karstoft Å - i alt 195 ha - fredet (1981 og 1991). Vandløbene løber til Skjern Å og er gydepladser for havørred og Skjernålaksen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig