Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kandestederne

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Kandestederne, badested 15 km sydvest for Skagen. I det ensomt beliggende mindre sommerhusområde på Skagen Oddes vestkyst findes rester af gårdbebyggelse.

Kandestederne omtales 1888 som Kannestederne 'landejendommene ved den kandeformede terrænformation'.

Terrænet består af en hævet strandvoldsslette 15-20 m.o.h. med havklitter og en klint mod havet. Gårdbebyggelsen opstod i 1789 som en udløber fra Hulsig. Tre gårde blev kendt som badepensioner i begyndelsen af 1900-t., men fik mindre betydning efter 1970, da sommerhusbyggeri blev almindeligt.

Kandestederne udgør en enklave i et stort fredet område, der bl.a. omfatter Råbjerg Mile og Hulsig Hede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Kandestederne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103677