Kølvrå, by umiddelbart syd for Karup og Karup Å; 752 indb. (2013). Byen, der ligger ved primærrute 12, er vokset op under 2. Verdenskrig i forbindelse med anlæggelse af Karup Flyveplads og fik især stor tilvækst efter 1950 i forbindelse med dennes udbygning til Flyvestation Karup. Kølvrå var station på Alhedebanen (Viborg-Herning) 1942-71. Sydvest for byen ligger en tysk gravplads fra 2. Verdenskrig med grave for 2384 flygtninge og 343 soldater.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1483 som Kølwraa, af jysk køl 'kølig' og vrå 'krog, afsides beliggende lokalitet'.

Cykelruten Alhedestien, der er anlagt på den tidligere banestrækning, passerer igennem Kølvrå.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig