Dybbøl Mølle

Dybbøl Mølle blev central i både Første Slesvigske Krig, også kaldet Treårskrigen, som foregik i årene 1848-1851 og i Anden Slesvigske Krig i 1864. I 1848 indrettede den danske hær en observationspost på møllen, og efter to sejre til danskerne, og en kort våbenhvile, mødtes danske og tyske tropper på Dybbøl Banke den 13. april 1849. Tyske soldater gemte sig under slaget bag møllen, hvilket førte til, at de danske soldater beskød den. Beskydningen resulterede i, at møllen brød i brand og brændte ned. På grund af krigen blev møllen først genopført i 1853, og denne gang blev det en hollandsk vindmølle i tegl. Allerede under Anden Slesvigske Krig gik det dog galt igen. Møllen blev igen brugt som observationspost, og møllevingerne blev brugt til at signalere til de indkvarterede tropper på Als. Møllen var derfor et oplagt mål for de preussiske soldater, der begyndte beskydning af den den 15. marts. Den 10. april ramte en preussisk granat møllehatten, der styrtede ned og ødelagde hele møllen. Efter krigen blev møllen, der nu stod på preussisk og siden tysk grund, genopført som grundmurret mølle med et vingefang på 22 meter.

Møllen brændte i 1935, men blev hurtigt genopført, stort set som kopi af den brændte mølle.

Efter at Brødrene Vallentin og Lorenz Clausen købte den første Dybbøl Mølle i 1745, gik der kun tre år, før Valentin Clausen døde. Lorenz Clausen drev derefter møllen i 30 år, hvorefter hans søn, også kaldet Lorenz Clausen, overtog. Lorenz var en dygtig møller, der i 1783 blev tildelt en guldmedalje af Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab for sin afhandling om den rette indretning af mel-, malt- og grynmøller. Lorenz, der også beskæftigede sig med mange andre ting end mølleriet, gik konkurs i 1810 og døde i 1823, da han blev ramt af en møllevinge.

Ved Lorenz' konkurs blev Dybbøl Mølle solgt på tvangsauktion og blev drevet af flere forskellige forpagtere; i 1831-1832 af Lorenz Clausens dattersøn, som dog heller ikke kunne lave en god forretning ud af at drive møllen. I 1832 blev møllen igen solgt på tvangsauktion, denne gang til Hinrich Bahne Quade for 3.280 rigsdaler. Quade havde møllen under Første Slesvigske Krig og led store tab, da møllen blev skudt i brand i 1849. Quade døde i 1860, hvorefter hans datter Margrethe Sophie og hendes mand Jørgen Hansen arvede møllen. Parret havde møllen under Anden Slesvigske krig og hjalp de danske soldater, så godt de kunne. Jørgen blev endda kaldt "Soldaternes ven", han blev udnævnt til dannebrogsmand, og parret fik ved deres guldbryllup i 1887 overrakt et sølvdrikkehorn af krigens veteraner.

Efter at møllen blev skudt i stykker i 1864, var det Jørgen, der stod bag genopbygningen. Genopførelsen af møllen var dog så dyr, at Jørgen kom i dyb gæld. Gælden måtte også Margrethe Sophies og Jørgens søn Gerhard, der overtog møllen i 1873, kæmpe med. Efter krigen i 1864 var Dybbøl Mølle blevet et nationalt symbol, og et konsortium med H.P. Hanssen i spidsen købte møllen af Gerhard i 1895 og indsatte ham som forpagter. Gerhard drev Dybbøl Mølle som forpagter indtil 1902, hvor han døde i en arbejdsulykke på møllen. Herefter forpagtede hans søn Christian møllen frem til sin død i 1911. Siden havde møllen forskellige forpagtere frem til genforeningen i 1920, hvor den overgik til at være en selvejende institution. Mølleriet fortsatte frem til 1990, hvor møllen blev indrettet som museum.

Dybbøl Mølle blev afbildet i 1783 i forbindelsen med Lorenz Clausens afhandling på et tryk som en hollandsk vindmølle med galleri, manuelt krøjeværk og sejlførende vinger. Ved den ligger en stor møllegård. Ved tvangsauktionen i 1810 blev møllen beskrevet som en ottekantet vejrmølle (sådan kaldes vindmøller ofte i ældre kildemateriale) med kornspiker (magasin), hestemølle, beboelseshus, lade og omkring 15 tønder land.

Der er ikke noget tilbage af de to første træmøller, men af den første grundmurede mølle fra 1853 findes murværket op til galleriet. En del af murværket i møllens stuehus og lade stammer også fra 1853-møllen. I 1924 fik møllen en 20 hk Vølund Motor og havde omkring 12 tønder land.

Efter branden i 1935 blev møllen genopført med møllehat og gangtøj fra Ceciliemøllen i Sønderborg. Denne femte og nuværende mølle krøjer ved hjælp af en vindrose og er selvsvikkende med jalousivinger. Møllen indeholder et komplet mølleri, som stammer fra perioden 1935 til 1990 med kværnloft med to kværne og en havrevalse. Fra galleriet kan man med to kæder styre henholdsvis persen, altså bremsen, og jalousivingerne.

Dybbøl Mølle blev fra 1990 til 2009 løbende vedligeholdt, uden at mølleriet rigtigt kom til at fungere, men efter at hele møllen i årene 2009 til 2013 blev gennemgribende renoveret, kunne møllen efter 23 års pause igen male mel.

• vindmølle
• mølle
• Dybbøl
• de slesvigske krige