Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pøt Mølle

Oprindelig forfatter Stelz Seneste forfatter Redaktionen

Pøt Mølle, tidligere vandmølle 3 km nordøst for Hammel. Møllen er anlagt ved en bæk med udløb i Granslev Å, som løber i en dyb tunneldal. Sidedalen, hvori Pøt Mølle ligger, har meget stejle skovklædte sider, hvor plateauet tæt ved møllen når en højde af 73 meter.

Møllen var oprindelig en kornmølle og kendes fra 1400-tallet, hvor den i 1485 omtales som Pøtte Mølle (pøtte: dialekt for pyt). Pøt Mølle kom i slutningen af århundredet til biskoppen i Aarhus. Efter reformationen i 1536 overgik kirkens gods til kronen, og Verner Parsberg til Jernit overtog Pøt Mølle. Knap 100 år senere, i 1672, oprettede Mogens Friis til Faurskov grevskabet Frijsenborg af Jernit og flere andre gårde, og på samme tid fik møllens enlige overfaldshjul blot vand fra to små væld. Møllen blev drevet ved hjælp af fæstere, men også prominente personer boede i møllens stuehus, fx en birkedommer og en birkeskriver. Fra 1853 til sin død i 1880 var fæsteren møllebygger Carl Ludvigsen, som var den mand, der opførte den første Baunhøj Mølle i Grenå, og som også anlagde fiskedammene ved Pøt Mølle. På opfordring af de mange, der i sommeren 1866 besøgte Pøt Mølle, udgav han i 1867 en lille bog: Beskrivelse over det naturlige og kunstige Fiskeopdræt ved Pøt Mølle, hvori han også skildrede møllens "anerkendte smukke Omgivelser".

I første halvdel af 1800-tallet fandtes der ved møllen okkersten. Af dem udvandtes okker, som man brugte til farvning, og øst for møllen var der endnu i 1860'erne spor af tegl- og kalkovne. I 1859 blev der udgravet en stor mølledam, der ganske vist blev gennembrudt under tøbrud i 1862, men her indrettedes fiskedammene i 1865, og så sent som i 1981 eksisterede 6 damme. I 1870 anlagdes et savværk, som fremstillede tagspåner, sådanne spåner, som bl.a. vindmøller tækkes med. Kort før var der blevet opført et nyt toetagers møllehus i bindingsværk, dog ikke tækket med spåner, men med tagpap. Kornmølleriet ophørte i 1880´erne. Den trelængede møllegård med en stor grundmuret hovedbygning i nord stammer ifølge årstal på stuehusets østgavl fra 1872.

Annonce

Møllehuset brændte den 1. maj 1954. og da havde det ikke været i brug som savværk længe. Alle de gamle aktiviteter ebbede ud efter grev Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs' død i 1923, og møllehuset åbnede som traktørsted i 1933, for Pøt Mølle var blevet et kært udflugtsmål. Efter branden blev huset da også straks genopbygget – i en mere romantisk skikkelse end tidligere. Det skete med anvendelse af gamle materialer. Huset står på en sokkel af kampesten, der stammer fra det gamle Frijsenborg Slot. Fra Wedellsborg i Husby Sogn på Fyn, som også er i slægtens eje (Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs´datter Inger blev gift med grev Julius Wedell til Wedellsborg), skaffedes egetræ fra en gammel lade, og det blev også brugt ved genopførelsen.

Der er stadig vandføring, og stigbord og malekarm er bevaret. Vandhjulet blev derimod fjernet i begyndelsen af 1990'erne.Mølledammen samt en dermed sammenhørende dam blev renset op i foråret 2011.

Adressen er Pøt Møllevej 80, Hammel

Litteratur anbefalet af redaktionen
Anna Marie Lebech-Sørensen: Vindmøller og vandmøller i Danmark, 4 bind, 2001-2009, Skib Forlag