• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knagmøllen

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter amls

Knagmøllen, vandmølle 4 km sydøst for Vejen ved Kongeåen. Den ligger på vejen til Skudstrup i den nordlige ende af Skodborg sogn på sydsiden af åen, og det betyder, at den var preussisk/tysk fra tabet af Slesvig-Holsten efter krigen 1864 til genforeningen med den nordlige del af Slesvig i 1920.
Der har været vandmølle syd for åen siden middelalderen. Gammelvad blev ødelagt af polske hjælpetropper under svenskekrigen 1657-1660, og netop i Skudstrup lå der en stor polaklejr ca. ½ km syd for Kongeåen.
Omkring 100 år seneres omtales en mølle i Skodborg, fæstet af fæstebonden på gården Lundsgård i Skudstrup. I 1765 købte hans søn gården og flyttede den nærmere Kongeåen. Kort tid efter opførte/ombyggede han en mølle, der så ud som ny i 1780. (Møllen ses i øvrigt ikke på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1804). Den hed da Lundsgårds Mølle, men er identisk med Knagmøllen, den eneste bevarede vandmølle i Midtsønderjylland.

Selve møllen er sammenbygget med boligen, og bygningen er opført i bindingsværk med røde stolper, stråtaget er halvvalmet, og vestsiden, hvor vandhjulet sidder, er beskyttet af en bræddebeklædning. Hjulet er et 4,5 meter højt underfaldshjul, som drev mølleriet ved hjælp af det opstemmede vand fra Kongeåen, og der er ingen egentlig mølledam. Møllehjulet var i lang tid indbygget i en slags skur med tremmer af hensyn til heste, som kunne blive skræmt at hjulets omdrejningen, men under Første Verdenskrig fik skuret en anden funktion. Unge deserterede dansksindede soldater skjulte sig her og ventede på, at de tyske vagtposter langs grænsen skulle passere, så de kunne snige sig over broen til friheden i Danmark.
Lundsgårds Mølle blev anlagt som en almindelig kornmølle, men omkring 1830 omdannedes den til en stampemølle, hvor vandkraften blev anvendt til at drive stamper (stolper), der bevægede sig op og ned. Derved knustes de døde dyrs knogler til benmel. Det blev brugt som gødning og dyrefoder. Navnet Knagmøllen siges at stamme fra denne virksomhed, da knag skulle være det samme som knogle (knoger). Måske sandsynligere er det, at man skal søge oprindelsen i det knagende mølleværk. En tredje mulighed kunne være, at ordet stammer fra knaghjulet, det samme som gravhjulet, der overfører kraften fra vandhjulet til mølleværket. Navnet Lundsgaards Mølle holdt sig helt op til ca. 1930 i officielle skrivelser.
I 1870 købte Skodborg-Københoved Engvandingsforening Lundsgaards Mølle for at få møllens (op)stemmeret, fordi foreningen ville anlægge en engvandingskanal, og i 1926, da den for anden gang solgte Lundsgaards Mølle til en møller, betingede den sig ret til en del af vandet. Der havde altid været stridigheder angående opstemningsretten ved Knagmøllen, og de fortsatte og blev forstærket, da mølleren og engvandingsforeningen i 1929 ville erstatte den gamle træbro med en sluse over Kongeåen med en møllebro af beton med en sluse. Kendelsen fra Landvæsenskommissionen gik bl.a. ud på, at stemmeperioden blev indskrænket, men mølleren måtte stadig stemme vandet om natten i denne periode. Broen stod færdig i 1930, og nu slap mølleren for at opkræve afgift af passerende vogne og cyklister, som han gjorde tidligere, da han skulle vedligeholde vejen. Møllegæster var naturligvis undtaget.

I de sidste år havde møllen flere ejere, fordi mølledrift var blevet vanskelig for de små møller, og Knagmøllen ophørte omkring 1950, da fundamentet til mølleakslens leje skred ud. Møllen forfaldt herefter, men da den blev fredet i 1959, blev den først delvis restaureret – siden helt af en ny ejer murermester Viggo Nissen med hjælp fra Nationalmuseets mølleekspert Anders Jespersen.

Oprindelig havde Knagmøllen måske 5 kværne, men til sidst 3, dog uden sten, da Viggo Nissen købte den. Gruttekværnen til fremstilling af dyrefoder står på loftet, på kværnloftet findes en melkværn, og der er mærker i gulvet efter nok en kværn. I underste etage ses grubbe-/pille-/skallekværnen, der brugtes til at afskalle byggen. I 1973 fik den ene kværn sten fra Borreby Mølle ved Fangel, og de næste 9 år malede ejeren sit eget korn.

Knagmøllen var en tid åben mølle og formalede korn lejlighedsvis. Nu trænger vandhjulet til fornyelse, og det særlige Bygningssyn anbefaler en yderligere fredning: Knagmøllebroen og de to fraløbshuller til henholdsvis engvandingskanal og møllehjul, og det røde rækværk ved broen mm. Bygningssynet understreger, at den eksisterende fredning omfatter vandhjulet og alt nagelfast mølleinventar. Det anbefaler, at møllehjulet sættes i stand, og at der sikres tilstrækkelig vandtilførsel, så møllehjulet kan opfugtes.

Adresse: Knagmøllevej 8, Skudstrup, 6630 Rødding

Litteratur anbefalet af redaktionen
Anna Marie Lebech-Sørensen: Vindmøller og vandmøller i Danmark, 4 bind, 2001-2009, Skib Forlag














    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Knagmøllen Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    amls